Fernisering og underholdning af 'Ukulele-Anna' fra x-faktor
Rejsestaldens kunstudvalg præsenterer udstillingen ”Flygtige spor” i Rejsestalden den 5. april – 1. maj. Der er fernisering med underholdning søndag d. 10. april kl. 14-16.
Når Rejsestalden præsenterer kunst fra sit eget kunstudvalg sker det gennem maleri, fotografi, installation og tekst. De fem medlemmer, Poul Petersen, Kirsten Lindholm Andersen, Anders Christensen, Jørn Ritsmar og Camilla Hultén Fruelund, forholder sig alle til temaet "flygtige spor".
Der er spor af liv der kommer og går, flygtige tanker, oplevelser og udtryk, tilsyneladende smukke overflader og øjeblikke der for altid ændrer tilværelsen.
Alle er velkomne til fernisering søndag d. 10. april kl. 14-16, hvor der serveres et glas og lidt underholdning af søstrene Laura (kendt fra sit samarbejde med Sebastian) og Anna (kendt som pigen med ukulelen i X-faktor).