Fortsæt til indhold

Tju-la-hop her kommer Pippi

Torsdag går tæppet til Pippi, der er årets musical fra Forsøgsscenen Haderslev

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Verdens stærkeste pige kommer til Haderslev i denne uge.
Fra torsdag til søndag kan man nemlig opleve Forsøgsscenen Haderslev opføre musicalen Pippi på Harmonien i Haderslev.
Hovedrollen som Pippi Langstrømpe spilles af 16-årige Frederikke Borst Hansen, som flankeres af en masse teaterglade folk i alle aldre. De har arbejdet intenst de seneste dage for at få det hele på plads inden premieren på torsdag, hvor byrådspolitiker Karl Erik Olesen holder åbningstalen inden tæppet går.
I løbet af forestillingen kan man glæde sig til at møde blandt andet hesten LilleGubban, Fru Prysselius, Blom, Dunder, politibetjentene Kling og Klang, og ikke mindst Tommy, Annika, skolebørnene og de seje pirater.
Forestillingen er instrueret af Finn Larsen, og er naturligvis krydret med en masse musik, der er skrevet af musikeren Sebastian.