Fortsæt til indhold

Franske løjer på teateret

Holbergs Jean de France opføres på Sønderborg Teater

Arkiv
Arkiv

Sønderborg Teaterforening præsenterer Ludvig Holbergs elskede komedie Jean de France tirsdag den 12. og onsdag den 13. april på Sønderborg Teater,
Hans Frandsen har været i Paris på dannelsesrejse i hele 15 uger, og kalder sig nu Jean de France. Efter hjemkomsten får han næsten kvalme af skam over sin danske baggrund.
Moderen er stolt over sin hjemkomne dannede søn, mens faderen har travlt med at fastholde sønnens forlovede med den agtværdige Jeronimus' datter Elsebet. Hverken Elsebet eller hendes far har dog lyst til at komme i familie med en mand, hvis besættelse ender med at nå både latterlige og voldelige højder.
Ole Thestrup, Sonja Oppenhagen, Søren Hauch-Fausbøll og Troels Malling er blandt de medvirkende.
Billetter kan købes på www.sonderborgteaterforening.dk.