Så er der igen modelcasting i Borgen
Queen of Scandinavia er på udkig efter Sønderborgs smukkeste piger
For anden gang gæster Danmarks største model- og skønhedskonkurrence, Queen of Scandinavia, Borgen Shopping, for at søge efter piger til at repræsentere Danmark ved internationale model- og skønhedskonkurrencer.
Hele foråret rejser Queen of Scandinavia landet rundt, for at afholde castings, og finde frem til de 20 smukkeste piger, der går videre til det store finaleshow. Til finalen kåres fire vindere, som får lov at repræsentere Danmark ved forskellige internationale model- eller skønhedskonkurrencer.
Modeldrømme i maven
Går man med modeldrømme i maven, er det med at gribe chancen, når Queen of Scandinavia gæster Sønderborg fredag den 1. april. Castingen afholdes fra kl. 12-19 på Event Torvet i Borgen Shopping.
Ved castingen får deltagerne lagt make-up af en dygtig makeupartist og får taget professionelle billeder i efterfølgende photoshoot. Billederne modtager deltagerne efter castingen. Derudover får alle deltagere en goodiebag med skønhedsprodukter til en samlet værdi af 300 kroner.
Ingen krav til højde
Queen of Scandinavia er på udkig efter charmerende og smukke piger med en positiv udstråling og et vindende smil. Der er ingen krav til højde, tøj, sko eller hvordan man sætter sit hår.
Det eneste krav er, at man er mellem 13 og 27 år og føler sig godt tilpas foran kameraet.
Tilmelding koster 300 kroner. Flere informationer fås på Queen of Scandinavias hjemmeside queenofscandinavia.dk.