Fortsæt til indhold

Guldkonfirmander festede 50 år efter

Det er konfirmationstid. I Outrup har guldkonfirmanderne lagt stærkt ud

Arkiv
Louise Ritter

Storebededag - det vil sige fredag i næste uge - skal dette års konfirmander i Outrup konfirmeres i byens kirke. Om de mødes samme sted om præcis 50 år ved ingen - præcis ligesom ingen for 50 år siden vidste, at 34 konfirmander den 3. april 2016 skulle mødes i Outrup Kirke for at fejre 50-året for deres konfirmation.
Det var den 27. marts 1966, at 7.a og 7.b på Outrup Central Skole blev konfirmeret i Outrup Kirke af pastor Ølgaard. 40 konfirmander lever endnu, og på imponerende vis havde hele 34 fundet vej til konfirmationsjubilæet, der tog sin start med blomsterlægning ved skoleinspektør Ravns grav ligesom også en tidligere klassekammerat blev betænkt på samme måde. Siden fulgte gudstjeneste, sang og god mad på Hotel Outrup fulgt af rundvisning, kaffe og hyggeligt samvær på skolen.
Flere havde ikke set hinanden siden konfirmationen for 50 år siden - alligevel gled snakken let, lyder det fra de glade - og ikke helt unge - Outrup-konfirmander.