Fortsæt til indhold

Medaljeregn over EUC Sjælland

De nyligt afsluttede svendeprøver på EUC Sjælland bød på en fest i glitter og glimmer. Ikke siden 2. Verdenskrig er der blev uddelt så mange medaljer blandt en bestemt faggruppe

Arkiv
Arkiv

Foråret byder altid på en masse dygtige, nyudklækkede svende, og i år er ingen undtagelse. Men at så mange af dem har fået medaljer for deres svendeprøver er alligevel en positiv overraskelse.
Hos struktørerne blev det til en enkelt bronzemedalje, det samme gjorde det hos murerne, mens tømrerne ikke har set så meget metal siden 1940. Intet mindre end ni sølvmedaljer og to bronzemedaljer blev det til.
På Serviceassistentuddannelsen og for Automekanikere uddeles ikke medaljer, men her fik flere af eleverne karakteren 12 i deres afsluttende prøver.
Hvis man præsterer et højt gennemsnit for sin svendeprøve, kan den blive antaget enten med ros, med en bronzemedalje eller med en sølvmedalje. Det afhænger af det nøjagtige gennemsnit.

De fik medaljer på EUC Sjælland
Murer:
Jonas Meldal – bronze
Anlægsstruktør:
Nikolaj Carstensen – bronze
Tømrer:
Mikkel Chabert – sølv
Frederik Møller – sølv
Chris Neumann – sølv
Niklas Nielsen – sølv
Rasmus Emil Olsen – sølv
Troels Pedersen – sølv
Frederik Petersen – sølv
Kasper Glaring – sølv
Ditte Jørgensen - sølv
Martin Møller Jensen – bronze
Christian Jørgensen – bronze

Skuemestrene havde travlt med at bedømme værkerne ved de nyligt afsluttede svendeprøver på EUC Sjælland.