Fortsæt til indhold

Snart færdig med skiverne

Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab har samlet næsten en million til det store restaurerings-arbejde.

Arkiv
Erling Pedersen

Restaureringen af de mange flotte skiver fra Fugleskydnings-selskabets lange historie er nu snart færdig efter en stor indsats til en samlet pris i underkanten af en million kroner. Før 225 års jubilæet i 2012 besluttede Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab at starte på restaureringen af fuglekongernes gamle skiver, hvoraf en stor del var i dårlig forfatning, efter at de i mange år havde hængt i tilrøgede lokaler på Hotel Prindsen. Motiverne på skiverne har som regel forbindelse til fuglekongens erhverv og interesser. Dermed giver de et fint billede af udviklingen i Roskilde gennem mere end 225 år. En af skiverne fra starten af 1900-tallet er f.eks. tilegnet redaktør Christensen på Roskilde Avis. Han var forbillede for Gustav Wieds figur i 'Livsens Ondskab' om hvem de øvrige medlemmer af 'Ædedolkenes klub' siger, at 'hans tryksværte lugter'.

Klar til museet

- De gamle skiver udgør en kulturhistorisk skat , som nu bliver bevaret for eftertiden, fortæller Per Handberg fra Fugleskydnings-selskabet. Han har udført et stort arbejde med at samle støtte fra flere fonde og mange sponsorer, så der er blevet råd til det store arbejde. - Efter fire års ihærdig indsat lysner det nu, og der er grund til at tro, at de sidste skiver er blevet restaureret, når de nyindrettede lokaler til udstillingen bliver klar på Roskilde Museum i 2017, fortæller han. Skiverne 113 fugleskydningsskiver er blevet restaureret til et samlet beløb af kr. 650.000 14 fugleskydningsskiver sendes om et par måneder til restaurering. De er lovet færdige i 2016. Pris for disse er kr. 120.000. 15 fugleskydningsskiver resterer at blive restaureret. Pris for disse kr. 130.000. Donationer I 2016 har Fugleskydningsselskabet modtaget 4 donationer : 50.000 kr. fra Brand af 1848 Fond . Det er 3. Gang denne fond bidrager med kr. 50.000. Manufakturhandler Peter Müller, Skomagergade, Roskilde, har vist selskabets projekt stor interesse og er selskabets største donator med kr. 150.000. 35.000 kr. fra Spar Nord Fonden. Denne fond har tidligere doneret kr. 25.000. Kasper Overgaard Bæk, Direktør for Spar Nord Bank i Roskilde, valgte målrettet at donere total restaurering af fugleskydningsskiverne fra 1823, 1942 og 1972. 12.100 kr. fra Dansk Formue- og Investeringspleje A/S. Investeringsdirektør Johnny Madsen valgte at donere total restaurering af fugleskydningsskiven fra 1826. Skydebroder, pensionist Gerhard Iversen, valgte på sin 98 års fødselsdag d. 22. marts at give en gave på kr. 500 til restaureringsarbejdet. Det har Gerhard gjort 2 gange før. Gerhard blev fuglekonge i 1971 og er dermed selskabets ældste nulevende fuglekonge. Gerhard er i fin form og færdes dagligt i Roskilde"s gader. (”det er livsforlængende at være skydebroder”) Bidragene Fonde, sponsorer, firmaer og borgere har bidraget økonomisk til restaureringsarbejdet. Fugleskydningsselskabet har selv med egen opsparing bidraget betydeligt. I 2016 er ved stor indsats af selskabets hjemmesideredaktør Henrik Brandt, tilkommet 25 nye sponsorer og i alt er der nu hele 75 sponsorer. Målet er i 2016 at komme op på mindst 100 sponsorer og selskabet opfordrer firmaer og borgere med interessere for bevarelse af de historisk interessante fugleskydningsskiver at tegne et sponsorat til kr. 500 om året. Selv om alle skiverne er restaurerede inden for overskuelig tid, er der fortsat behov for løbende vedligeholdelse og her gør sponsoraterne god fyldest. Det er naturligvis også muligt at bidrage til en specifik fugleskydningsskives restaurering. Alle fugleskydningsskiverne og deres historie kan ses på Fugleskydningsselskabets hjemmesiden : www.roskildefugleskydning.dk

Fugleskydningsselskabets nestor Gerhard Iversen har flere gange støttet restaureringsarbejdet økonomisk.
Traditionen tro står medlemmerne af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab strunke foran det gamle rådhus, mens borgmester Joy Mogensen roser den fine tradition og formaner dem til at passe godt på sig selv i løbet af den hårde dag, der venter forude.