Fortsæt til indhold

Hør om regnskovens indianere

Arkiv
Arkiv

I efteråret besøgte Søren Hvalkof Skibby Sognegård, hvor han fortalte om de overordnede politiske, klimatiske og historiske betingelser for indianernes liv i Amazonas.
Nu kommer han igen til Skibby Sognegård. Denne gang vil han fortælle om regnskovens indianere. Han vil også vise billeder af deres liv. Især om deres historie og dagligliv blandt Ashéninka - et oprindeligt, indiansk folk, der bor i den centrale del af peruansk Amazonas.
Søren Hvalkof er antropolog og har over en periode på 40 år arbejdet med Ashéninka folket, som han har boet og levet med i flere perioder. Foredraget, som finder sted tirsdag d. 19. april kl. 19.30, vil primært være baseret på oplægsholderens egne fotos fra området. Der kommer kort sagt levende mennesker ”på bordet”.
Alle er velkomne. Arrangementet er gratis for medlemmer.