Fortsæt til indhold

Fremtidens flysikkerhed testets i Vojens

Ny, visionær, virksomhed har etableret sig i Vojens Lufthavn. Der er åbningsreception fredag

Arkiv
Peter Rasmussen

En helt ny, og særdeles visionær, virksomhed har etableret sig i en hangar ved Vojens Lufthavn.
Flysikkerhed et er hot emne i disse år, og de seneste terrorhandlinger i blandt andet Bruxelles får bestemt ikke fokus til at blive mindre.
Den danske virksomhed Exruptive A/S arbejder med et nyt, ambitiøst projekt, hvor man kombinerer en øget sikkerhed med færre bøvl og problemer for flypassagererne. Et projekt, som kan have et kolossalt potentiale. Og de nye produkter skal i fremtiden testes i Vojens, hvor der er etableret testcenter i en hangar.

900 kvadratmeter

Det nye testcenter fylder 900 kvadratmeter, blandt andet den tidligere pilotskole i lufthavnsbygningen på Lilholtvej. Derudover indgår både en ældre og en nybygget hangar i projektet.
Målet med Exruptives løsninger er at forbedre hele passagerflowet i lufthavne. Med moderne teknologi gøres både indtjekning og sikkerhedstjek lettere for de flyrejsende. Den specialdesignede trolley bliver en slags 'personlig assistent' for den rejsende hele vejen igennem lufthavnen.

Den ser ikke så spændende ud udefra - hangaren ved Vojens Lufthavn. Men det der sker inde i hangaren er ganske bemærkelsesværdigt.

En stor dag

“Det er en stor dag for Vojens Lufthavn. Det er helt nye innovationsarbejdspladser, der kommer til, og det er en aktivitet, der kan være med til at løfte Vojens Lufthavn,” siger en glad borgmester H.P. Geil, der selv deltager når der er åbningsreception på fredag. Han fortsætter:
“Lufthavnen har nogle rigtig gode rammer til formålet og jeg glæder mig til at de kan blive udnyttet til formålet.”
Jakob Schmidt, direktør for Exruptive A/S siger om valget af Vojens Lufthavn:
“Vi har set på flere forskellige muligheder rundt omkring i Danmark, men valgte Vojens Lufthavn fordi rammerne er perfekte. Kommunen har et stærkt erhvervsfokus og der findes et rigtig og stærkt foreningsliv. Her vil vi kunne rekruttere frivillige til vore testbegivenheder. Vi har ambitiøse mål og forventer en høj aktivitet i løbet af kort tid.”

Kort fortalt har den danske virksomhed opfuldet et system, hvor man via en specildesignet ’trolley’ kommer igennem flowet i en lufthavn langt lettere samtidig med at man øger sikkerheden.