Fortsæt til indhold

Dansk boyband gæster Kolding

Arkiv
Arkiv

På få måneder lykkedes det Page Four at slå sig fast som landets boyband.
De strøg direkte ind på iTunes' førsteplads med singlen “Sommer”, som siden er gået Platin for seks millioner streams, og blevet set mere end 2,3 millioner gange på YouTube.
Siden da har de udgivet guld-sælgende “Fucking smuk” og “Du & Jeg” og er nu aktuelle med singlen “Vinder” - og nu kan de altså opleves i Kolding.

De fire popdrenge står klar til at smelte pigehjerter lørdag den 16. april i Sydbank Arena. Koncerten starter klokken 20, og eftersom det primært er et ungdomsarrangement, er der ungdomsvenlig bar med alkoholfri cocktails. Desuden lover arrangørerne spændende opvarmning med DJ's og et surprise act.

En standart billet koster 199 kroner og kan købes på www.billeto.dk, men er man ude efter en eksklusiv aften, kan man slå sig sammen med fem venner og købe sig til både eget bord, cocktails og plakater med drengenes autografer. Man kan enddog tilkøbe Meet N' Great, hvor man kan få lov at møde Page Four, tage selfies og samle autografer.

Vil man have eget bord eller møde musikerne, skak man kontakte arrangørerne på e-mail: malou.enghave@gmail.com.