Fortsæt til indhold

Ny læsekreds på Køge Bibliotek

Ida Jessens roman "Børnene" er første bog i fokus i ny læsekreds på Køge Bibliotek

Arkiv
Arkiv

Interessen for læsekredse er stor i Køge Kommune. Det at debattere litteratur med andre, skærper læseoplevelsen og mange der deltager i en læsekreds, har erfaret at de ligefrem har ændret mening om en bog efter et have debatteret den i en læsekreds.
Vær med i en ny læsekreds, der mødes første gang onsdag 27. april kl. 10.30 til 12.00 på Køge Bibliotek. Første gang vil handle om Ida Jessens roman 'Børnene', og efterfølgende vælger kredsen selv titler.
"Det at læse noget, andre har foreslået udfordrer ens egne læsevaner og giver tit og ofte én uventede, men gode læseoplevelser," fortæller bibliotekar Randi Petersen, der er vært ved læsekredsen.
Det er planen, at læsekredsen bliver selvkørende efter de tre første gange. Dvs. selv afholder læsekreds og vælger en ordstyrer, evt. lader det gå på tur. Køge Bibliotek er selvfølgelig behjælpelig med at foreslå og skaffe litteratur såvel som anmeldelser og lave aftaler om, hvor læsekredsen kan mødes. Tilmelding til læsekredsen skal ske via bibliotekets hjemmeside eller ved henvendelse på biblioteket. Prisen for de 3 første gange er 60 kr. Biblioteket vil sørge for sødt til kaffen og teen.