Fortsæt til indhold

“Kunne jeg, så havde jeg sgu lavet det om”

Formanden for Børne- og Familieudvalg i Vejle Kommune fortryder det ekstra høje timekrav, som blev indført på skolerne

Arkiv
Af Astrid Helmer Mørck

En retorisk brøler. Sådan omtaler Dan Skjerning (S), formand for Vejles Børne- og Familieudvalg, kommunens beslutning om at forøge undervisningskravene med 2,5 time ved folkeskolereformens indførsel i 2013.
De 2,5 klokketimer var en halv time mere end minimumskravet på landsplan og ramte et i forvejen økonomisk trængt område. I marts 2010 forsvandt omkring 100 lærerstillinger i Vejle kommune, fordi pengene ikke rakte.
”Kunne jeg, så havde jeg sgu lavet det om. For lærerne i Vejle Kommune, der virkede det jo som en rød klud,” siger Dan Skjerning.
Ifølge næstformand i Vejles Lærerforening, Trine Rafaelsen, ligger ansvaret hos Byrådet.
”Hvis nogle skal lave det her om, så er det politikerne,” siger hun.
Skulle timetallet ned, ville det kræve omkring otte millioner kroner, vurderer Dan Skjerning. Et beløb, det ikke er urealistisk at skaffe et flertal for at investere i Vejles folkeskoler.
”Hvis jeg går ud nu og sælger den på at købe den halve time tilbage, så ville folk jo sige 'det redder jo ikke noget',” siger Dan Skjerning.

Utilfredshed på skoler

Trine Rafaelsen mener dog, at det gør en forskel i lærernes hverdag. For den halve time kunne gå til noget andet.
”Jeg synes, at han trækker i land,” siger Trine Rafaelsen.
De ekstra timer er hovedårsagen til, at 23 vejlensiske skoler for nyligt sendte et fællesbrev til byrådet, hvori de gav udtryk for, at deres hverdag er præget af tidspres og uoverensstemmelse mellem arbejdsbyrde og forberedelsestid.
Et initiativ, der blev startet af Mølholm Skoles medarbejderudvalg.
Skolens leder, Christian Pedersen, forklarer, at beslutningen om de ekstra undervisningstimer kan mærkes på medarbejderne:
”Det reagerede medarbejderne voldsomt på. Det er det væsentligste punkt i kritikken,” siger Christian Pedersen.
Ifølge næstformand i Vejles Lærerforening Trine Rafaelsen er der god grund til, at politikerne tager kritikken i det fælles brev alvorligt.
“Det er ikke bare en enkelt skole, der er utilfreds,” siger hun.