Prøv kræfter med trailløb med Bjergkæden
Danskerne løber som aldrig før. Størstedelen på asfalterede veje. Men flere og flere har fundet glæden ved at kombinere løb med en tur ud i naturen
Lørdag d. 16. april kan man deltage i Bjergkædens gratis event, når Bjergkæden indbyder til en dag i trailløbets tegn med test af trailsko, spændende oplæg og gode rabatter.
Dagen starter kl. 10.00 med et oplæg om udstyr til trailløb af den erfarne ultra trailløber Moses Løvstad, der er en af drivkræfterne i det danske trailmiljø.
Herefter vil Moses Løvstad og Bjergkædens egen Aage Bohn Brønsholm tage deltagerne med på en varieret løbetur ud i terrænet. Distancen vil være ca. 7 km, og der vil blive løbet i et tempo, hvor alle kan være med. Det vigtigste er, at alle har det sjovt, og får en god løbeoplevelse. Løbeturen ender i Bjergkæden med forfriskninger samt forhåbentlig masser af lyst til mere trailløb.
Der vil være mulighed for at teste løbesko til trailløb samt gøre en god handel, da Bjergkæden giver 20 % rabat på sko, beklædning og udstyr til trailløb. Så kom og deltag i en ny og spændende løbeoplevelse væk fra asfalten.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig i butikken eller på www.bjergkaeden.dk.