Pølsebod på Hestetorvet
Roskildedrengene Andreas Thomsen og Casper Guldberg satte i vinter deres helt egen pølsebod, Streetfood, op på Hestetorvet.
- Vi syntes, der manglede en i denne ende af byen, der er jo næsten ikke flere tilbage i Roskilde, forklarer Casper Guldberg.
De to unge mænd på 23 og 24 år ville have en vogn, som de kunne sætte deres eget præg, så de kan spise, hvad de selv kan lide.
For eksempel burgere, hvor den mindste vejer 350 gram, kyllingespyd, frit valg mellem lyst og mørkt brød og pølser i mange variationer.
Spis så meget du kan
Men der skal også være plads til lidt sjov, er de to enige om.
Derfor kan man i boden udfordre vennerne til en pølsekonkurrence.
Her gælder det om at spise så mange pølser, man kan på 20 minutter.
Rekorden er i dag 9 pølser og 10 brød.
Elsker at sætte i gang
De to unge mænd elsker at sætte nye ting i gang, og det er egentlig kun økonomien, der tvinger dem til at vente lidt med deres ideer.
De er begge udlærte tømrere, og sommeren 2013 startede de deres egen tømrervirksomhede Aca Team, der også ligger i roskilde-området.
Her har de egentlig nok at gøre, men alligevel kan man af og til opleve dem bag disken i pølsevognen på Hestetorvet.
ag@roskildeavis.dk