Fortsæt til indhold

Anne Marie gift Carl-Nielsen

Arkiv
Arkiv

Anne Marie Carl-Nielsen troede på kærligheden. Hun var mor til tre og hustru til den verdensberømte komponist Carl Nielsen. Men hun var først og fremmest kunstner.

Anne Marie og Carl skabte en ny måde at leve på – som ligestillede partnere, der arbejdede og elskede jævnbyrdigt. Sammen udgjorde de måske et af verdens første moderne parforhold. De opbyggede et forhold med plads til passion, ambition og forpligtelser over for både sig selv og hinanden. Deres forhold havde dog en pris, som de begge måtte betale.

Med tråde frem til nutiden skildres Anne Maries og Carls kompromisløse kærlighed til kunsten og hinanden. I lyset af deres forhold stiller Mungo Park Kolding skarpt på det moderne forholds gaver og vildfarelser. Anne Marie er en moderne kvinde, og stykket om hende kommer netop i 100 året for kvindernes stemmeret. Samtidig er skuespillet med til at markere 150 året for Carl Nielsen fødsel.

Forestillingen kan opleves i Teatersalen i Musikhuset Esbjerg den 11. april kl. 19.30.