Fortsæt til indhold

De er derude

Sportsfiskerforeningen Als inviterer til Fiskeweekend 2016

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Sportfiskerforeningen Als er klar med Fiskeweekend 2016, som i år finder sted fra den 15. april til 17. april, og igen er der mange fine præmier på spil. I seniorgruppe 1, hvor det gælder havørred, laks og regnbueørred, er hovedpræmien et gavekort på 2.500 kroner til MacNab. I seniorgruppe 2 'Andre fisk' er hovedgevinsten et gavekort på 1.000 kroner til P&G Fishing. Flere gavekort og gevinster er i spil til 2. og 3. præmier og til juniorgruppen.
Konkurrencen starter fredag kl. 00.00 og slutter søndag kl. 16.30. Der er indvejning ved Sønderborg Vandrerhjem på Kærvej fredag og lørdag kl. 18.30 til 19 og søndag kl. 16 til 16.30. Her vil der også være et stort tombola med fine præmier.
Det deltagende fiskevand er kysten rundt St. Okseø, Als, Barsø og Årø samt kysten fra grænsen og op til Kolding havn.

Varm op med foredrag

Der er mulighed for at varme op til weekendens indsat ved kysterne rundt omkring med et foredrag af Danmarks Sportsfiskerforbunds formand, Verner W. Hansen, som vil fortælle om fremtidens vandplaner, herunder forbundets rolle og hvad indsatsen betyder for lystfiskeriet.
Det er den 14. april kl. 19 i klubhuset ved Verdens Ende. Alle er velkommen.