Fortsæt til indhold

Symfoni klar med sæsonprogram

Arkiv
Arkiv

Billetsalget til den kommende sæson 2016/17 for Sønderjyllands Symfoniorkester er nu åbnet.
I sæsonen 2016/17 vil orkestret markere sig med internationale solister og dirigenter, samtidig med at der vil blive præsenteret såvel nye som mere etablerede danske navne.
Den kommende sæson indeholder klassiske highlights med en god blanding af værker fra forskellige perioder og med forskelligt udtryk. Fra værker for mindre besætning over symfonier og solistkoncerter til værker for kor - herunder ikke mindst de to store requier af Mozart og Brahms samt Beethovens 9. symfoni.
Et gennemgående tema denne sæson bliver violinen som soloinstrument. Der er således ekstra fokus på orkestrets mindste strygeinstrument. 2017 starter ud med Dvoráks violinkoncert, og i februar kan man høre den danske komponist Poul Ruders' Violinkoncert nr. 1. Sæsonen afsluttes med to solostykker – nemlig Saint-Saëns' ”Havanaise”, som startede sæsonen og Chaussons ”Poème” for violin og orkester med orkestrets egen Carmen Rosu-Nicolescu som solist.