Fortsæt til indhold

Svensker på afveje

Arkiv
Anette Gundlach

En ældre svensk herre på 78 år var faret vild, da politiet stoppede ham på Elverdamsvej i Ejby torsdag aften kort før midnat.
Et vidne havde set manden slingre af sted i sin bil og havde derfor kontaktet ordensmagten.
Carsten Andersen fra Roskilde Politi forklarer, at manden ikke var spiritus påvirket, men at han muligvis var dement og i hvert fald konfus.
Manden var ude af stand til at køre bil, derfor tog politiet ham med til politigården, hvor de forsøgte at finde frem til hans pårørende, da han ikke var efterlyst af politiet.
Torsdag formiddag var det endnu ikke lykkedes at få fat i personer, der kunne tage sig af ham. Derfor fik han lov til at overnatte og opholde sig på politigården.