Pas på i trafikken
Imiddeltidlig stoplinje står der som advarsel midt i Allehelgensgade. Dermed ved bilisterne, at de skal give ekstra agt, da trafikken endnu en gang er blevet ændret. De er klar over, at det kan være udfordrende at vide, hvordan man nu skal gebærde sig, da vejens forløb bliver ændret igen og igen. Ordet midlertidig er ikke helt korrekt stavet, til gengæld giver det smil på læben, når man endnu engang holder i kø. Smil kan der være brug for, da det kræver tålmodighed at komme rundt i byen, og det har det gjort ganske længe. Fodgængerne er tvunget til at hoppe over huller og til at gå på plader, når de skal ind i nogle forretninger eller på arbejde. Bilisterne bliver nødt til at køre lange omveje og til at holde i kø for at komme frem, næsten ligegyldigt, hvilket tidspunkt på dagen, de sætter sig ind i bilen. ag