Fortsæt til indhold

Foredrag om at løbe jorden rundt

Arkiv
Arkiv

Fire år. 32 par løbesko. Fem kontinenter og 37.000 kilometer. Det er blot nogle af ingredienserne, hvis man planlægger at løbe jorden rundt.
10. maj klokken 19.30 på Brandbjerg Højskole fortæller Jesper Olsen om forberedelserne og gennemførelsen af sit World Run II. Jesper Olsen er nemlig motionisten, som er gået hele vejen med to gennemførte World Run-løb på henholdsvis 26.000 og 37.000 kilometer.
Efter oplægget er der plads til spørgsmål og Casper Borch Madsen, Brandbjerg Højskoles viceforstander og leder af skolens outdoorlinje, er klar til debat om den stigende tendens til, at flere og flere vælger at presse grænserne for, hvad man kan.