Fortsæt til indhold

Naturen skal have en tur

Den 17. april er der dømt forårsrengøring. Alle opfordres til at give en hånd med oprydningen

Arkiv
Arkiv

Traditionen tro inviterer Fredericia Kommune og Danmarks Naturfredningsforening alle til at bruge et par timer på at samle affald og give naturen en forårsrengøring. Sidste år blev Fredericia 2.400 kg affald lettere, da omkring 1.100 mennesker tilbragte en søndag ude i naturen med gummihandsker og affaldssække. I år foregår det søndag den 17. april fra kl. 10 til 12.
”Affaldsindsamlingen plejer at være en hyggelig og rar dag, hvor du som deltager føler, at du har gjort en indsats. En indsats, der giver os renere omgivelser og en smukkere natur i den sommer, vi er på vej ind i,” siger formanden for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Fredericia, Karsten Enggaard, i en pressemeddelelse.
Hvis du vil være med til at samle affald, skal du sende en mail til Lizzie.Jessen@fredericia.dk eller ringe til Affald & Genbrug i Fredericia Kommune på eller tlf. 72 10 63 67.
”Hvert år hører vi fra deltagerne, at det er uforståelige mængder af plastik, papir, dåser, flasker, pap osv., som nogle mennesker tilsyneladende mener, det er i orden at efterlade rundt om på gader, veje og ikke mindst i vores fælles natur. Der er kun os selv til at samle det op, så vi har brug for rigtig mange hænder til at hjælpe, og vi er glade for hver eneste indsamler, der melder sig,” lyder det fra Karsten Enggaard.