Stort danseshow kommer til Vejle
Til november kommer Michael Flatley's 'Lord Of the Dance' til Vejle Musikteater med sit nye show, 'Dangerous Games'. Helt præcist kan du opleve showet den 11. november klokken 20.00 i teaterets store sal.
'Lord Of the Dance' så første gang dagens lys i Dublin i 1996, og siden da er skaberen Michael Flatley og 'Lord Of the Dance' blevet synonymt med spektakulær kunst og store produktioner, der har fået et stort publikum over hele verden.
'Lord of the Dance: Dangerous Games' byder på ny spektakulær iscenesættelse af det elskede show.
Helt nye kostumer og koreografi samt 40 af verdens mest bedste unge kunstnere instrueret af Michael Flatley og hans protegéer Morgan Comer og Cathal Keaney, der er uddannet til at tage den ledende rolle.
Med ny musik af komponisten Gerard Fahy, kombinerer showet 'Dangerous Games' det bedste fra det traditionelle 'Lord Of the Dance' med al spændingen ved ny musik og dans.