Golf en livslang kærlighed
Sønderborg Golfklub inviterer til Golfens Dag med overskriften Golf er en livslang kærlighed
Sønderborg Golfklub slår dørene op og byder søndag den 17. april fra kl. 10–13 velkommen til Golfens Dag, der i år har overskriften 'Golf er en livslang kærlighed'.
Det er gratis at deltage, og man behøver ikke tilmelde sig eller have udstyr. Sønderborg Golfklub har grej, man kan låne. Bare mød op, så bliver man guidet igennem en sjov oplevelse.
Og der er mange aktiviteter på dagen: Prøv at slå lange slag, øv dig i at putte og lave indspil, spil på par 3 banen og se klubbens maskinpark.
Der er mulighed for at købe vand, øl og pølser, og så er der kaffe. Og så er der selvfølgelig mulighed for at melde sig ind i Sønderborg Golfklub eller i første omgang nøjes med et prøvemedlemskab.