Hjemmeside på tysk og engelsk
Arkiv
Efter lanceringen af Aabenraa Havns nye hjemmeside i slutningen af 2015, kan den nu også opleves i både en engelsk og en tysk version.
Den engelske og tyske version har de vigtigste menuer og elementer med fra den danske hjemmeside og er med til at give de internationale brugere alle de nødvendige informationer vedrørende Aabenraa Havn.
Hvor de fleste danske havne kun har deres hjemmeside i en dansk og engelsk udgave, har Aabenraa Havn valgt også at have en tysk version. Og netop den tyske udgave af hjemmesiden skal være med til at understrege havnens betydningsfulde placering i grænseområdet som vigtigt transportknudepunkt, både lokalt, nationalt og internationalt.