Fortsæt til indhold

Madsen forlader museet

Direktør Orla Madsen forlader Museum Sønderjylland ved udgangen af april måned

Arkiv
Peter Rasmussen

Direktør for Museum Sønderjylland, Orla Madsen, har valgt at opsige sin stilling. Han forlader chefkontoret ved udgangen af april måned. Dette meddeler museet i en pressemeddelelse. Her kan man også læse at opsigelsen skal ses i lyset af de omstruktureringer, som forventes at skulle præge museet i den kommende tid.
Bestyrelsen for Museum Sønderjylland overvejer i denne tid en række omstruktureringer, som Orla Madsen ikke kan se sig selv som en del af. Han vurderer at der skal nye kræfter til, hedder det i museets pressemeddelelse.
Orla Madsen, der er uddannet arkæolog, har siden 1995 været ansat i det sønderjyske museumsvæsen – først som leder af det Arkæologiske Museum i Haderslev og siden ved Museum Sønderjylland, som han har været en bærende del af at udvikle siden sammenlægningen af de sønderjyske museer i forbindelse med kommunalreformen i 2006.