Fortsæt til indhold

Plastvirksomhed med grønne tiltag

DFs miljøordfører Pia Adelsteen har besøgt Ulstrup Plast i Lynge blandt andet for at høre om virksomhedens miljø-initiativer

Arkiv
Arkiv

grønt Pia Adelsteen - MF, Dansk Folkeparti - lagde 4. april vejen forbi plastvirksomheden Ulstrup Plast i Lynge. Her blev det bl.a. til en drøftelse af mulighederne for at skabe flere jobs. “Jeg er meget optaget af at sikre, at vi kan beholde danske produktionsarbejdspladser i Danmark – og gerne skabe endnu flere af dem. Derfor sætter jeg stor pris på at komme ud og besøge danske virksomheder og få et indblik i deres hverdag og høre om, hvad vi som politikere kan gøre for at hjælpe dem med at skabe jobs,” siger Pia Adelsteen. Pia Adelsteen har siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti siden 2007. Hun er lige nu sit partis miljøordfører og var derfor også interesseret i den særlige indsats, som Ulstrup Plast gør på miljøområdet. Virksomheden genbruger produktionsaffald og har tilsluttet sig det internationale Operation Clean Sweep-initiativ, der indebærer en ekstra indsats for at undgå plast i havet. Ulstrup Plast gør også en stor indsats for at spare strøm bl.a. ved at købe fuldelektriske maskiner, og de erstatter rensningsvæsker med bionedbrydelige erstatninger. “Det var spændende at se, hvordan miljøtiltag hos Ulstrup Plast bare er en helt naturlig del af det daglige arbejde, og at de kan kombinere en grøn profil med et fokus på den økonomiske bundlinje. Når de eksempelvis genbruger deres eget produktionsaffald, skifter til elektriske maskiner og meget andet, så gør de det både af hensyn til miljøet, og fordi det er en god forretning økonomisk,” siger Pia Adelsteen.

Søren Ulstrup: Dejligt, at politikerne lytter

Vært for besøget var Søren Ulstrup, adm. direktør hos Ulstrup Plast og tredje generation i direktørstolen i hos familievirksomheden. Også han satte pris på besøget: “Danmark er dyrt land at drive virksomhed i, og det betyder, at vi skal kæmpe benhårdt med udenlandske konkurrenter for hver eneste nye ordre. Det gør vi gerne, men det er også rart med politisk støtte, så vi lettere kan skabe de nye jobs. Derfor er jeg glad for, når politikere som Pia Adelsteen tager sig tid at lytte.” Ulstrup Plast er med mere end 60 år på bagen en af landets ældste plastvirksomheder og beskæftiger i dag omkring 40 personer i Danmark. Virksomheden begår sig som underleverandør til bl.a. medicoindustrien. Søren Ulstrup er ved siden af jobbet som direktør også er formand for de danske plastvirksomheders brancheforening, Plastindustrien.