Fortsæt til indhold

Køge Marines skød sæsonen i gang med sejr

Køge Marines slog Copenhagen Tomahawks i sæsonpremieren

Arkiv
Arkiv

I weekenden var Marines, både senior og junior, i aktion for første gang i år og begge opgør var på hjemmebane mod Copenhagen Tomahawks. Det blev desværre til et nederlag for Marines junior på 50-0, men til gengæld kunne Marines senior gå fra banen med en sejr på 42-30.
Tomahawks juniorhold var meget velspillende og leverede mange flotte spil som hurtigt bragte dem i front. Marines junior kæmpede en brag kamp, men kunne desværre ikke stille meget op. Ved halvleg havde Tomahawks en solid føring og i starten af tredje quarter blev kampen lukket på Mercy rule, 50-0. På trods af nederlaget viste Køge Marines junior massere af potentiale og en spændende sæson venter dem.
I senior kampen var det Marines, som hurtigt kom i front og allerede efter to Marines drives stod det 14-0 med 2 touchdowns af wide receiver Anders Brade. Derefter fik Tomahawks gang i skuden og fik rykket bolden på nogle store og lange spil, hvilket kunne bringe dem i front ved pausen med stillingen 24-22.
I anden halvleg satte Marines sig for alvor på kampen, og på Tomahawks første drive blev det til en interception af cornerback Johan Elholm. Dette skulle blive historien i anden halvleg da Marines defense her spillede fortrinligt og ikke gav noget ved døren. På det efterfølgende drive rykkede Marines bolden stille og roligt mens der blev taget en masse tid af klokken. Drivet tog det meste af tredje quarter og endte med et touchdown af wide receiver Emil Kureer. Marines forsvar havde helt styr på Tomahawks i anden halvleg og det blev til en række punts fra Tomahawks, samt yderligere en interception af Johan Elholm. Marines offense spillede samtidig solidt og fortsatte med at sætte point på tavlen. Rookie runningback Morten Jørgensen havde nogle flotte løb som fik rykket bolden, og quarterback Kristoffer Kureer fik kastet yderligere 3 touchdowns. En til wide receiver Daniel Kristensen og 2 mere til wide receiver Anders Brade. Mod slut kunne Marines med en komfortable føring på 42-22 begynde at rotere rookies ind og Tomahawks fik til sidst reduceret til slut resultat 42-30, med et flot løb af deres runningback.
Det var en god start på sæsonen for Marines senior og især for quarterback Kristoffer Kureer, som med 6 touchdowns i kampen kunne nå noget af en milepæl på hele 100 kastet touchdowns efter blot at have spillet 4 sæsoner i Køge Marines.
Kampens spiller blev offensiv/defensive linjemand Adam Brix som spillede i højt gear hele kampe på både offense og defense. Adam har tidligere spillet i Køge Marines på den defensive side af bolden, men nu gør han sig også bemærket på den offensive side, uden at miste et skridt på den defensive.
Næste gang det går løs for Marines senior er den 22. april på ude bane mod Slagelse Wolfpacks, og her håber Marines på at kunne hive endnu en sejr hjem og sætte sig på toppen af tabellen efter to spillerunder. Marines junior spiller næste gang den 23. april i Søllerød mod Gold Diggers.