Diætist skal udvikler gode madoplevelser
Arkiv
Måltidet skal være en oplevelse, og noget man ser frem til. Derfor har Fredericia Kommune ansat diætist Helle Marie Madsen, som sammen med det øvrige personale skal understøtte arbejdet med at udvikle måltidet for ældre i plejebolig, sårbare udeboende ældre, og udviklingshæmmede borgere i opgangsfællesskaberne.
Helle Madsen kommer fra en konsulentstilling i Gribskov Kommune, hvor hun har arbejdet med ernæring til ældre samtidig med, at hun har stået for undervisningen og vejledningen af pleje- og træningspersonale.
I samarbejde med Ældresagen er Fredericia Kommune i gang med at udvikle en ny indsats, hvor ensomme hjemmeboende ældre får tilbudt en spiseven. Det bliver også en vigtig opgave for den nye diætist at understøtte den indsats.