Et tilfælde det blev maj og ikke juni
Af Jørgen Flindt
At Jelling Musikfestival ligger den sidste weekend i maj beror lidt på en tilfældighed. Den første festival, der fandt sted i 1989, skulle egentligt have fundet sted den første lørdag i juni. Men på grund af at der samme dag var karneval i Vejle, ændrede man datoen til ugen før, altså sidste lørdag i maj.
Og siden har man holdt ved den sidste weekend i maj. Der var i øvrigt omkring 1800 gæster det første år. Året efter skete et stort spring. Publikum skulle betale for at komme ind, nemlig 25 kroner, men det afholdt ikke 2000 betalende gæster. Der var der også større navne på programmet. Blandt andet Walter Trout Band. Året efter var Lars Lilholt og Allan Olsen hovednavne.