Menneskeligt overskud fra festivalen
NYHEDEN OM FESTIVALENS OVERSKUD på 17,4 millioner kroner i 2015 blev offentliggjort forleden, da foreningen bag sommerens store musik-begivenhed på Dyrskuepladsen havde generalforsamling. Med 100.000 tilskuere for at se navne som den gamle Beatles-stjerne Paul McCartney var det en stor succes.
Samtidig giver det grund til eftertanke om, hvor meget Roskilde Festivalen egentlig betyder for vores by, og hvor vigtigt det er, at alle gode kræfter arbejder sammen for at fremtidssikre den.
FESTIVALENS PENGE er gennem årene gået til en række gode formål. Eksempelvis støtte til en kunststofbane på KFUM's anlæg i Lillevang og senere til to baner ved Roskilde Idrætspark i Rådmandshaven.
Faktisk er det en stor og vigtig hjælp til, at mange raske piger og drenge fra hele det lokale område nu kan spille fodbold en større del af året. Det gælder selvfølgelig også de ældre årgange, som har fået meget bedre træningsforhold, hvilket forhåbentlig også slår igennem i deres resultater.
VANDLØBET FRA KILDEN ved domkirken, langs Tuttesti og gennem Byparken med udløb ved Vikingeskibsmuseets kanaler, har også fået støtte. Ved Festivalens 25 års jubilæum var der så gratis koncert med Shu-bi-dua i Byparken, som var helt fyldt.
Hvert år støtter Festivalen ligeledes organisationer som Børnenes Kontor og Domkirkens Konventhus, der hjælper trængende familier med hjælp til at holde jul. Det kommer også mange til gode rundt om i hjembyen.
ENDNU STØRRE BETYDNING har dog den økonomiske indsprøjtning, som Festivalen giver Roskilde på andre måder. Over 200 foreninger og organisationer stiller med godt 30.000 frivillige, som står får salg af mad og drikke samt løsning af mange andre praktiske opgaver på Dyrskuepladsen.
Tilsammen hentede de i 2015 et overskud på 23.2 millioner kroner. Disse penge gør direkte gavn hos de lokale sportsklubber, spejdere, børneinstitutioner og andre.
KENDERE AF FESTIVALEN anslår, at Roskilde totalt henter en indtægt på op imod en milliard kroner om året, når man også indregner den omsætning, der bliver lagt i byens butikker, restauranter, hoteller osv.
Eller sagt på en anden måde: Hvis roskildenserne selv skulle betale for alt det, som sporten og andre foreninger henter hjem ude på Dyrskuepladsen, så skulle vi alle af med mindst 1 procent mere i kommuneskat.
DEN STØRSTE KONSEKVENS er dog det præg, som Festivalen sætter på roskildenserne selv. Flertallet af de 30.000 frivillige, der får det kæmpemæssige arrangement til at klappe, kommer fra Roskilde-området og får her en erfaring, om at frivillige fællesskaber kan udrette store ting, når man arbejder sammen.
Den viden og mentalitet præger derfor også en stor del af byens indbyggere hele året, enten det nu gælder om at være aktiv indenfor kultur- og idrætslivet eller sørge for at tage ordentligt imod de flygtninge, som Roskilde får tildelt.
FESTIVALENS LEDELSE STÅR LIGE NU i et vadested, hvor den lokale identitet er på spil. Gennem mange år har roskildensere som Erik Larsen, Leif Skov, Dan Hacke, Henrik Rasmussen og andre sat deres præg på foretagendet.
Men nu stopper sidstnævnte også, og mange i byen med borgmesteren i spidsen er bekymrede for, om en ny ledelse kan fastholde rødderne. Roskilde kan ikke undvære sin festival – men den kan så sandelig heller ikke overleve uden den tætte forbindelse til byen med de tusinder af frivillige, der holder det hele i gang.
Både økonomisk, mentalt og holdningsmæssigt er begge parter fuldstændige afhængige af hinanden, hvis vi fortsat skal leve højt på et:
MENNESKELIGT OVERSKUD FRA FESTIVALEN