13,2 millioner kroner
ADP A/S, der ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart, leverede i 2015 en omsætning på 112,3 mio. kr., hvilket er et fald på to procent i forhold til 2014.
Resultatet af den ordinære havnedrift på 31,6 mio. kr. i 2015 ligger lidt over 2014, hvor resultatet var 27,4 mio. kr., og dette anses for værende tilfredsstillende.
Koncernens årsresultatopgørelse viser et overskud på 13,2 mio. kr. efter skat, hvilket er under det estimerede årsresultat og markant mindre end de knap 32,0 mio. kr., som ADP leverede i 2014.
Med til forklaringen hører, at ADP har været nødt til at nedskrive 7,2 mio. kr. i forbindelse med konkursen hos Andresen Towers på Nyborg Havn og at virksomheden samtidig har nedskrevet yderligere 8,5 mio. kr. i forbindelse med nedrivningen af en række bygninger på Fredericia Havn.