Fortsæt til indhold

En sommer fyldt med musik

Summer Music Live 2016 disker op med varm sommermusik med kendte navne

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Inden vi ser os om, er det igen blevet tid til årets ringridning, og igen i år suppleres den traditionelle fest med en stor koncert med tidens hotte navne.
I år kan man glæde sig til at opleve Kato, Joey Moe, Shaka Loveless, Clemens og et endnu et navn, som endnu ikke er offentliggjort. Arrangørerne lover desuden, at der også venter publikum en overraskelse.
DJ Martin Stauner og konferencier Kenneth Jonassen, der er kendt fra Morgenministeriet/Skala FM sikrer samtidigt en god stemning og masser af musik.
Den store koncert finder sted den 1. juli kl. 19 i teltet på Ringriderpladsen i Aabenraa, og man kan allerede nu sikres sig billet til koncerten.
Sidste år trak koncerten op mod 2000 gæster, og arrangørerne håber, at årets koncerten kan trække endnu flere gæster. Målet er sat til 2300 musikglade gæster i teltet.