Fortsæt til indhold

Late Night med et strejf af verden

Internationalt marked og Late Night præger Varde i denne uge

Arkiv
Arkiv

Shopping Fredag er det Store Bededag og dermed fridag for langt de fleste. Den falder utvivlsomt ganske belejligt for mange shoppinglystne vardensere, der dagen før - torsdag den 21. april - kan shoppe løs i Varde helt indtil kl. 22.00. Byen byder på Late Night med internationalt tema. Allerede tirsdag kl. 10.00 åbner et stort internationalt marked på Torvet, der naturligvis også vil være åbent til Late Night torsdag. “På det Internationale marked finder du boder med alt lige fra pølser, oste, oliven, paella, tapenader til brød, kager, slik og hvad hjertet - om munden - ellers kan begære. Desuden kan der også købes beklædningsgenstande, kunsthåndværk og pyntegenstande samt meget andet,” skriver Varde Handelsstandsforening i en pressemeddelelse. Det internationale marked har sidste åbningsdag i Varde lørdag den 23. april.