Senior Erhverv åbner dørene
Arkiv
Senior Erhverv Sønderjylland holder åbent hus på Nørreport 10, 2. sal i Aabenraa, onsdag den 27. april fra kl. 10. Her kan man høre mere om, hvordan der arbejdes med at få jobsøgende seniorer ud på arbejdsmarkedet igen.
”Senior Erhverv Sønderjylland hjælper arbejdssøgende seniorer 50+, via et fælles netværk til at finde job til ledige seniorer og dermed forlænge et aktivt arbejdsliv,” fortæller John Becker, som er formand for Senior Erhverv Sønderjylland. Sidste år lykkedes det at få hele 986 medlemmer videre i nyt job gennem Senior Erhverv.
”Vi håber på, at mange seniorer vil besøge os for at få mere at vide om, hvordan den frivillige indsats i fællesskabet kan bane vejen tilbage til et aktivt arbejdsliv”.