Fortsæt til indhold

Flammen er endnu ikke tændt i Sønderborg

Restaurantkæde leder stadig efter egnede lokaler i Sønderborg

Arkiv
Mikkel Hansen

Der går sjældent røg af en brand uden at der er ild.
Men Flammen brænder endnu ikke i Sønderborg.
Trods mange rygter om det modsatte har restaurantkæden Flammen endnu ikke fundet egnede lokaler til en ny afdeling af den populære restaurant.
"Det har vi ikke," siger Elias Grøftholdt Tychsen, adm. direktør i Restaurant Flammen til Lokalavisen, og fortsætter:
"Vi har kigget på flere steder, men vi er endnu ikke kommet en endelig placering nærmere."
Han bekræfter, at Flammen har været i dialog med ejerne af det gamle posthus, men det ser ifølge direktøren ikke ud til at blive til noget.
Kæden har dog stadig planer om at åbne i Sønderborg.
"Vi arbejder stadig på det, men vi har ikke travlt. Vi venter gerne på det helt rigtige sted. Det er svært at sætte en tidshorisont på. I Roskilde tog det fire måneder at finde et sted, og i København tog det tre år," siger Elias Grøftholdt Tychsen, og fortsætter:
"Folk har været venlige til at komme med mange forslag til en placering, og de input kigger vi på."

Restaurant Flammen
Familien Rosenfeldt Sunddal står bag Restaurant Flammen. Det er forældrene Ketty og Flemming med børnene Martin og Kristina.
Den første Restaurant Flammen åbnede i Kolding i 2009, og i dag består kæden af 11 restauranter.