Hektiske dage på Borgen

Jeg er efterhånden blevet en af de, man kalder en mere garvet folketingspolitiker på Borgen, da det er min anden periode som folkevalgt politiker, så jeg ved, at det at være folkevalgt kræver lange mødedage, hvor man ofte kun ser Solen stå op og ikke gå ned, da man ofte sidder til møder og politiske forhandlinger til langt ud på aftenen. Og godt for det. For folketingspolitikere er valgt for at have noget på hjerte og til at ville gøre en forskel. Og det kræver knofedt og vedholdenhed.

Jeg mener, det er et ret stort privilegie at være folkevalgt og kunne arbejde aktivt for sine vælgeres og egne overbevisninger og for at trække områder som for eksempel ligestilling og handikapområdet, som jeg er ordfører for, i den retning, som jeg og DF's vælgere mener, er den bedste for de berørte.

Tid til refleksion

Min arbejdsuge er sådan indrettet, at jeg rejser til København mandag aften og ofte rejser hjem igen om fredagen. Den resterende tid i Kolding bliver brugt - foruden tiden sammen med min familie - til at tale med de lokale om, hvad der optager dem og til at tage ud og se lokale og regionale projekter samt besøge virksomheder. Det er vigtigt for mig – og alle politikere – at høre og se, hvad der rører sig lokalt. Det er fundamentet i vores arbejde. I København er i tiden ret skemalagt med politiske møder, afstemninger, ordførertaler i salen, udvalgsmøder, samråd, høringer og møder med interessenter fra morgen til aften, og der bliver meget sjældent tid til et hjemmelavet aftenmåltid eller smutte en tur forbi træningscenteret – sidstnævnte kan der ganske givet også være andre grunde til.

Der er sjældent to dage, som er ens på Christiansborg, men det er samtidig også det, som gør mit hverv rigtig spændende. Efter de lange dage og mange møder i København nyder jeg at tage hjem til min familie i Kolding og lade tankerne flyde henover Sjælland og Fyn om ugens beslutninger og politiske udspil. Her tænker jeg ofte – skulle jeg have taget til den høring eller det møde frem for noget andet? Kunne jeg havde sagt eller gjort noget anderledes? Ja, turen hjem er ofte en god anledning til at evaluere over ugens forløb. Til at blive klogere og reflektere lidt over tingene.

Løber i hamsterhjulet

Politikere modtager ufattelig mange mails. Det er dejligt nemt at sende mails, men med elektronikken følger også store forventninger om at få et hurtig svar tilbage. Det er lidt ligesom hamsterhjulet, der hele tiden kører rundt og lige meget, hvor hurtigt man løber, så kan det føles, at man ingen steder kommer. Jeg kan aldrig gå hjem fra arbejde og sige, nu har jeg fri. Så sender ministeriet lige et lovforslag, der skal læses, eller også kommer der en række nye mails, telefonopkald m.m. Men sådan er vilkårene, og det klager jeg bestemt ikke over.

Jeg mener, at de politikere, som klager over deres lange arbejdsdage eller arbejdspresset, burde tage en måned i praktik på for eksempel et plejehjem og se, om de ville bytte med personalet der. For det tror jeg bestemt ikke, de ville. Tror I? Da jeg arbejdede som social – og sundhedsassistent var det ofte dårlig samvittighed, der nagede. Jeg ville så gerne have gjort endnu mere og blevet endnu længere tid ved mine borgere, men tidspresset og ruteplanen skulle overholdes, ellers væltede hele ens plan. Selvom det er en anden måde, at jeg arbejder på nu, så er det vigtigste stadigvæk at have borgeren i centrum.