Forbedret økonomi
Lavere drifsudgifter gav bedre regn- skab i Roskilde kommune i 2015
Roskilde kommunes økonomi blev i 2015 forbedret med 44 millioner kroner i forhold til det budget, der blev vedtaget i efteråret 2014. I det endelige regnskab, som nu fremlægges for byrådet, er et budgetteret underskud på 59 millioner kroner reduceret til kun 15. - Naturligvis er det ikke noget stort tal i forhold til det samlede budget på 6,4 milliarder, siger borgmester Joy Mogensen. - Men for mig beviser det, at vi i Roskilde fint kan have en investerings-strategi, hvor vi bruger store beløb på nye projekter, der skal give os flere indtægter på længere sigt - samtidig med at den almindelige drift i kommunen løber fornuftigt rundt.
Lavere udgifter
Borgmesteren roser kommunens forskellige forvaltninger for det gode drifts-resultat, hvor der ikke 'ruttes med pengene til hverdag'. - Da budgettet for 2015 blev vedtaget med et planlagt underskud på knapt 60 millioner, sagde flere kritikere, at så ville hele kommunens økonomi skride. Men nu har vi bevist, at byrådet og dets flertal både kan satse på kommunens udvikling og holde orden i økonomien. Blandt de større anlægsudgifter i 2015 var færdiggørelsen af Stændertorvet, renovering på skolerne, ny psykiatrisk afdeling ved Sankt Hans, byudvikling i Viby samt højskolen på Musicon. I år i 2016 kommer der også store investeringer til parkeringshus, start på ny svømmehal og andre store projekter i kommunen. - Den forbedrede økonomi i 2015 er først og fremmest opnået ved mindre drifts-udgifter. De øgede indtægter fra over 1.000 ekstra nye borgere, der kommer til Roskilde om året, var allerede indregnet i budgettet, oplyser Joy Mogensen.