Ukendt Kunstner kendt som en vinder
Vinder af 'Årets Gruppe' ved DMA i 2014. Vinder af P3s talentpris i 2014. Vinder af P3 prisen i 2015.
Gruppen 'Ukendt Kunster' har kun haft en opadgående succesrate. Den blev pisket yderligere af en fælles 'Stein Bagger Tour' med den musikalske ven og sparringspartner Sivas, der kulminerede i et brag af en koncert i Store Vega i marts i fjor.
I oktober 2015 overraskede de med en særlig optræden til P3 Guld, hvor de optrådte med et endnu unavngivent og utilgængeligt nummer, som skabte en unik og lyttende stilhed i koncertsalen. Og netop dén modige ukuelighed kendetegner Ukendt Kunstner og vil være at opleve til koncerter rundt i landet til foråret, og som kommer til Sønderborghus den 14. april med det ny album 'Den anden side'.
Koncerten er den 14. april og starter kl. 21. Billetter koster 200 kroner i forsalg på billetnet.dk og 220 kroner i døren.