Pippi går på alle sprog
30 børn fra flygtningecenteret på Haderslev Sygehus hyggede sig med Pippi på Harmonien
Peter Rasmussen
Uanset hvor i verden man kommer fra, så er Pippi bare sagen. Astrid Lindgrens universelle forståelse for barnets univers og formidable fortælleevner kender ingen grænser.
Der var da heller ingen problemer med at komme ud over scenekanten for Pippi da der onsdag var generalprøve på årets musical hos Forsøgs Scenen.
30 børn fra flygtningecenteret på Haderslev Sygehus var inviteret med, og de blev på turen ledsaget af 10 frivillige, som også tabte hjertet til 'Verdens Stærkeste Pige'.
Hotel Harmonien var vært ved is og popcorn til ungerne, der fik love at møde Pippi efter tæppefald, før de kunne returnere til modtagecenteret en stor oplevelse rigere.