Fortsæt til indhold

25 år musik i kostalden

Café Ellegaard åbner stalddøren for sommerens koncerter for 25. gang

Arkiv
Mette Henriksen

Sommerens koncerter på Café Ellegaard i Sommersted starter onsdag den 1. juni med Vouage De Nuit, der fører publikum på en musikalsk rejse i keltisk inspireret folkemusik.
På programmet er blandt mange andre også Huxi Bach, der er på ugen efter. Huxi er mest kendt som Stand Up komiker, men sprang ud som sanger, sangskriver og guitarist i 2012 med debut på Cafe Ellegaard.
Dissing og Las (uden Povl) har flere gange gæstet stalden med stor succes. Denne gang 3. onsdag i juni. Næste koncert er med Trio Mio som består af Kristine Heebøll, Jens Ulvsand og Peter Rosendal. Folkemusik i topklasse.
Lokale Denis McLaughlin inviterer hver sommer sine brødre fra Derry i Nordirland til at spille en række koncerter i Danmark. De spiller sidste onsdag i juni.
Juli åbner med Dreamers Circus. mens det er værtsparrets tur onsdagen derpå, hvor Mette og Børge Solkær har inviteret til irsk/dansk aften med Denis McLaughlin.
Se hele programmet med alle navne på www.cafeellegaard.dk. Billetsalget begynder søndag 24. april på telefon 29896500. Efter denne dato 74846500.