Da “Island time” kom til Haderslev

Det er mange mange år siden at Dannebrog blev strøget på de tre vestindiske øer, og endnu længere siden at slaveriet blev ophævet.
Alligevel kan man som dansker være usikker på, om det er passende at bringe emnet slaver op, når man står overfor en flok unge studerende fra Sct. Croix, der overvejende er direkte efterkommere af slaver.
Men faktisk kan man slet ikke komme udenom det, for slaveriet lever - desværre - stadig i bedste velgående på 'United States Virgin Islands', som de Dansk Vestindiske øer hedder i dag.
“Selvom slaveriet forlængst er afskaffet, så kan man godt sige, at vi mentalt stadig er slaver,” fortæller udvekslingseleverne Habeeba, Wentworth og Arnon som det allerførste.
“Slavetiden er ikke noget vi som sådan snakker meget om, men man kan sige at fortiden og vores forfædres pinsler hænger over os efterkommere som en mørk sky,” fortæller Arnon, der ikke er kommet til Danmark med bitterhed og vrede.
“Der er mange forskellige holdninger til slaveriet blandt os unge. Personligt er jeg del af projektet fordi jeg tror på, at dialog på tværs af landegrænser gør, at vi kan komme videre. Vi SKAL videre,” fortæller Arnon, mens Habeeba tilføjer:
“Vi vil gerne være med til at bryde arven, så vores unge engang kan møde verden med stolthed og selvtillid .”
Både udveksling og undervisning indgår i projekterne, der har eksisteret siden 1953. Og de tre elever har da også selv stået for et oplæg for en klasse på HAKA.
“Nogle synes, det var ret underholdende, tror jeg. Og vi har fuld forståelse for, at det kan være svært for unge danskere at forholde sig til, at vores forfædre har levet som slaver, og hvad det rent faktisk har betydet.”
Opholdet i Danmark har også budt på oplevelser udenfor skolebænken i både København og Haderslev.
“Vi har været i Legoland, hvilket var spændende, fordi vi kender legetøjet fra vores barndom. Vi har også gået rundt i gaderne, og hold da op, hvor i cykler i dette land! På Sct. Croix cykler vi kun, når vi skal have én på opleveren. Og så er vi meget betaget af, hvor tætte danske familier er. Man spiser sammen og kommer hinanden ved på en måde, som vi ikke før har oplevet ,” fortæller eleverne, der ikke kun har savnet hjemlandets sol, men også den afslappede livsstil.
“I København synes jeg at folk havde så travlt, at de hverken havde tid til smil eller øjenkontakt. På et tidspunkt var jeg i tvivl om det mon var uhøfligt at være høflig,” fortæller Habeeba med et kæmpe smil.
“Vi skulle også vænne os til, at bussen kører klokken 12.05 præcis, og ikke “Island time” som vi kender det, hvilket kan være mellem 12 og 14 - eller som det lige passer ind.”