Fortsæt til indhold

Spørg Charlie kommer til Esbjerg

Arkiv
Arkiv

Det underholdende TV-program ”Spørg Charlie” kommer forbi Esbjerg, og Musikhuset lægger hus til.
Hvert program skal optages foran et regionalt livepublikum, og alle opfordres til at være med, når Michael Meyerheim som vært formidler seernes dilemmaer til et panel af fire veloplagte kendte danskere. Deres opgave er sammen at finde frem til et godt råd, de kan give de spørgende seere. I Esbjerg består panelet bla. af Ulla Therkildsen, Niels Hausgaard og Jens Gaardbo.
Spørg Charlie ser frem til et veloplagt publikum, for jo gladere publikum er, desto gladere er paneldeltagerne. I øvrigt indspiller TV 2 Charlie to programmer per aften, og udsendelserne vises på kanalen til efteråret. De seere, der har et dilemma, som de gerne vil høre panelets holdning til, kan skrive til spoergcharlie@tv2.dk
Det bliver onsdag den 8. juni kl. 19.30 at programmet gæster Musikhuset Esbjerg, og billetsalget starter onsdag kl. 10.00.