Fortsæt til indhold

Kvinderne styrer i Kløften

Haderslev er med på kvindebølgen, som dominerer sommerens danske festivaler

Arkiv
Mette Henriksen

Kløften Festival har kun plads til 8.500 glade festivalgæster, der til gengæld kan opleve musik fra hele fem scener, så musikken er i højsæde, og holder aldrig pause i Kløften. Festivalgæsterne har således altid muligheden for at opleve mindst to koncerter under hele festival perioden.
"Og hvorfor kommer Kløften Festival så på banen nu ? Jo, det gør Kløften, fordi der lige i tiden snakkes meget om kvindelige kunstnere på årets danske festivaler, den har Kløften Festival luret, og traditionen tro for længe siden gjort noget ved," siger Kløften Festivals Erik Kock.
Af optrædende kunstnere med stort kvindeligt islæt på årets Kløften Festival er der følgende spændende oplevelser i vente: Beth Hart, Never The Bride, Velvet Volume, Lis Sørensen, Dicte, Ana Egge, Ester Brohus, Stine Bramsen, Maja og de sarte sjæle samt Mathilde Falch.
"Det er så hele 10 navne ud af 49 mulige, der har kvinder i front, og det svarer faktisk til over 20 %, af det samlede program, og det er åbenbart et pænt stykke over gennemsnittet på landets øvrige festivaler," tilføjer Erik Kock.
Se mere på www.kloften.dk