Kom til fødevaremarked i Rejsestalden
Rejsestalden afholder fødevaremarked med herredets gode produkter. Det sker lørdag d. 18. juni kl. 11- 16.
Det smukke herred rummer et stort antal højkvalitets fødevareproducenter, der kommer og fortæller om deres fødevarer og sælger dem fra små boder. Der bliver jazz på gårdspladsen, og du kan også spise en særlig menu baseret på råvarer fra Herredet, som Café Danner tilbereder.
Markedet åbnes af Udviklingschef for turisme og oplevelser i Frederikssund, Mette Seneca.
Indtil videre deltager: Norliq, likør. Østergaard Frugtplantage og Mosteri. Hornbeer, Fiskere fra Hornsherred, Hansens Is, Degnemosegaard, vin, Svanholm, Selsø-øko, grøntsager og syltevarer, Chriis Soyais, Koholm, diverse kød og pølser, Stensbølgaard og Lejre Økologiske Grøntsagskonsortium, grøntsager, Hellas Frugt, æbler og most, Slowfood Nordsjælland & København (info-bod), Frederikssund Økologiske Fødevarefællesskab (info-bod).
Arrangører af fødevaremarkedet er: Kulturhuset Rejsestalden i samarbejde med VisitFrederikssund