Fortsæt til indhold

Ny kapital til HB Køge

HB Køge melder om stor opbakning til arbejdet for en kapitaltilførsel

Arkiv
Arkiv

HB Køge er i øjeblikket i gang med planlægningen af en kapitaltilførsel og aktieemission. Det er målet at arbejdet skal sikre en økonomisk indsprøjtning på mindst otte millioner kroner og på den måde sikre HB Køge et solidt fodfæste til det videre arbejde med klubbens strategi for de kommende år.
Bestyrelsesmedlemmer og direktion i HB Køge A/S møder stor opbakning når de i øjeblikket taler med mulige investorer og interessenter. Det fortæller adm. direktør Per Rud.
"Bestyrelsen har allerede stillet garanti for at de kommer med de første 3,5 mio. kr., og derudover har vi fået positive tilkendegivelser fra investorerne i HBK Players," siger han.
Per Rud understreger dog samtidig, at der er brug for endnu bredere opbakning for at nå i mål. HB Køge havde tirsdag i denne uge indkaldt klubbens aktionærer til et møde i Nordea Lounge på Herfølge Stadion, hvor klubbens strategi blev fremlagt, og hvor mulighederne for at bidrage til kapitaltilførslen blev drøftet.
"Kapitaltilførslen er nødvendig for at sikre ro omkring klubbens drift over de kommende år og på den måde sikre optimale betingelser i forhold til den fremadrettede udvikling af klubben, hvor talentudvikling jævnfør strategien kommer til at spille en stor rolle, og hvor vi ikke kommer til at budgettere med transferindtægter. Derfor har vi valgt at søge kapital til allerede nu at sikre driften til de kommende år, så vi på den måde kan fastholde fokus på implementeringen af den nye strategi," forklarer han.mart