Fortsæt til indhold

Skovhuggersport og øksekast i Køge Golfklub

Køge Golfklub byder inden for til en række oplevelser i forbindelse med Golfens Dag

Arkiv
Arkiv

Golfens Dag holdes i år søndag den 17. april, og i Køge Golf Klub krydres dagen med en ekstra oplevelse. Der vil selvfølgelig være mulighed for at få gratis instruktion i de forskellige golfslag på driving range og putting green – det sker i tidsrummet kl. 10.00 til kl. 11.30.
Derefter har Køge Golf Klub lavet aftale med West Coast Lumberjack Shows, som vil give en opvisning med forskellige discipliner, der indgår i skovhuggersport samt stoleskæring og øksekast.
Holdet bag opvisningen har deltagelse af 3 af de 4, der udgør det danske landshold, så der er virkelig toppen af skovhuggersporten, der kommer. Der vil også blive mulighed for publikum til at prøve øksekast, ligesom en ekspert vil lave en flot træfigur.
Køge Golf Klub håber rigtig mange vil lægge vejen forbi Gl. Hastrupvej 12, Køge søndag den 17. april 2016, så de kan få lejlighed til at dele kærligheden til golfen og få en spændende oplevelse såvel med golf som med skovhuggershow. Tilmelding er ikke nødvendig.