Fortsæt til indhold

Ny affaldsordning godt i gang trods udfordringer

Vejles nye affaldsordning er efter en svær start kommet godt videre

Arkiv
Arkiv

De nye affaldsordninger i Vejle Kommune startede op 4. april, og ordningerne betyder, at over 50.000 boliger har fået nye affaldsbeholdere og nu skal sortere på en anden måde end tidligere.
Ordningerne er kommet godt i gang, og der er blevet taget godt imod dem, siger viceborgmester og formand for Natur- & Miljøudvalget, Søren Peschardt, i en pressemeddelelse.
“Vi har taget et flot afsæt til udnyttelse af endnu flere af de mange ressourcer, der er i vores affald, og det skal vi være både glade og stolte over,” siger han.
Men de nye ordninger betyder også ændrede rutiner og vaner, og det har da også resulteret i forskellige udfordringer. Nogle borgere har for eksempel oplevet ikke at få tømt affaldsbeholdere på netop de dage, som var varslet.
”Omlægning af affaldsordninger i så stort et omfang, som vi har gjort her, er en kæmpe opgave, og derfor er det næsten uundgåeligt, at der opstår lidt udfordringer i starten. Udfordringer vi naturligvis gerne havde været foruden, og som vi arbejder benhårdt på at få fjernet helt,” siger formanden for Natur- & Miljøudvalget, Søren Peschardt.
je