Derfor er de hvide bygninger røde

Kører du forbi havneområdet er det ganske tydeligt.
De bare otte år gamle, prominente havnebygninger tårner sig op ved Odense Havns inderste i hvid majestæt.
Men de er ikke så hvide længere, Broen og Stævnen, som de to mest iøjnefaldende bygninger hedder.
Specielt i toppen. Her ser de faktisk mere brune og røde ud.
Dét undrede Lokalavisen Odense, så vi satte os for at finde ud af, hvad søren det grimme, røde smuds egentlig er.
Det krævede blot et opkald til formanden for Ejerforening Promenaden, Erik Nielsen.
”Det er alger,” lyder det fluks.
”Det skulle være rødalger, og de er faktisk også på en del andre bygninger i havneområdet. Det er måske bare ikke så tydeligt som hos os, så jeg kan godt forstå, hvis man har undret sig over, at vores store, hvide klodser pludselig ser røde ud,” siger Erik Nielsen.

Skal ordnes

Erik Nielsen sidder også i bestyrelsen i den bygning, han selv bor i – Broen, nummer to hus fra Finlandsgade.
Her er det netop blevet besluttet, at der i år skal gøres noget ved algeproblemet.
”Det ser grimt ud, så derfor vil vi gerne have det fjernet. Gennem årene er det blevet værre og værre, og nu skal det snart være. Og vi er nervøse for, at det kan skade bygningen, hvis det får lov at sidde for længe,” fortæller han og siger samtidig, at de i den første bygning, Stævnen, har besluttet det samme, men at det først sker næste år.
Pengene er sat af i budgettet, men der er endnu ikke indhentet tilbud. Løsningen skulle dog være simpel.
”Det skulle være noget med, at man sprøjter algefjerner på, som nedbryder dem, og så regner det simpelthen væk af sig selv efter noget tid.”

Grim karl

Men løsningen er faktisk ikke så nem endda.
Det fortæller Jesper Svenningsen. Han er medejer af SYLAN A/S, et entreprenørfirma med speciale inden for fugtsikring af facader. Og han har godt 30 års erfaring med bekæmpelse af alger.
”Det er en fin løsning, hvis man har almindelige grønne alger, men rødalger skal have en noget mere hårdhændet behandling. Det er algeverdenens grimme karl, vi har hér,” fortæller han.
”En rødalge indeholder 40 procent mere tørstof. Den har simpelthen 40 procent flere muskler end den almindelige. Det betyder, at den er meget vanskelig at nedbryde. Derudover indeholder den en masse farvestoffer, og de kan være svære at fjerne helt.”
Ifølge Jesper Svenningsen er der et væld af forskellige muligheder for at bekæmpe den grimme karl, som kan vise sit røde fjæs alle steder, der er en smule fugt at leve af.
Men hverken imprægnering, maling, afrensning, som blot er nogle af mulighederne, er ikke nødvendigvis permanente løsninger.
”Der er desværre ikke et quickfix. Du kan ikke gøre noget, som gør, at de aldrig kommer igen, men du kan gøre flere ting, der medvirker til, at de kommer i et mindre omfang. Og der bliver du nødt til at have fat i nogle specialister,” fortæller han.
At problemet er større end først antaget, afskrækker dog ikke Erik Nielsen og hans medejere fra at ville bekæmpe rødalgerne.
”Vi er delvist forberedte på, at det kan blive en større operation,” siger han.