Fortsæt til indhold

Forårsfest i Skovbohallen

Lørdag den 9. april spredte der sig en liflig duft af helstegte pattegrise, da IF FREM Bjæverskov bød indenfor til 300 festglade gæster

Arkiv
Arkiv

”Kok Med Kul På” havde taget de store grill med til Bjæverskov, og havde stillet dem på rad og række ude foran hallen, hvor man dagen igennem tilberedte festmenuen til den 37. forårsfest i rækken.
Der var højt humør i Skovbohallen, hvor man ikke mindst igen kom på højde med de tidligere års Top Seven besøg.
I år var det dog 6FEET og TIP TOP NONSTOP - to bands fra det sønderjyske som slår sig sammen ved større arrangementer, der tog FREM'merfolket med storm. Især var det populært igen at have et band med kvindeligt islæt på scenen. De to sangerinder fra 6FEET og TIP TOP leverede nogle formidable numre godt understøttet af dygtige musikere. Orkesteret fandt sig hurtig til rette i Bjæverskov, og leverede de traditionsrige fællesange og kædedanse i hallen som aldrig før. Så det bliver bestemt ikke sidste gang de underholder til forårsfester i Bjæverskov. Klokken 01.30 sluttede en glad og fornøjelig aften i Skovbohallen.
Der skulle efterfølgende lyde en kæmpe tak til de frivillige hjælpere fra idrætsforeningens afdelinger, der igen stillede op, og gjorde festen mulig, og selvfølgelig også tak til de humørfyldte festdeltagere der nok en gang skabte en dejlig stemning.
Festudvalget vil nu begynde forberedelserne til den 4. Bierfest i Bjæverskov, som er fastsat til fredag den 14. oktober 2016. Her er det traditionen tro TOP SEVEN, der fyrer den af i Skovbohallen.