Fortsæt til indhold

Jørgen Leth fortæller i Riddersalen

Team Rynkeby får hjælp af Jørgen Leth

Arkiv
Arkiv

Torsdag den 26. maj kan man opleve Jørgen Leth ved et foredrag i Riddersalen på Sønderborg Slot.
Arrangementet er til fordel for Børnecancerfonden, Team Rynkebys Sønderjyske hold.
Programmet bliver varieret med forevisning af udvalgte scener fra hans film fra 1977 “En Forårsdag i Helvede” om brostensklassikeren, cykelløbet Paris -Roubaix. Derudover vil Jørgen fortælle om sit Tour De France, tage imod spørgsmål fra salen, samt læse op af sine sportsdigte.
Aftenen starter kl. 19.00 og programmet ventes færdigt ca. 22.00. Museet på Sønderborg Slot har velvilligt stillet Riddersalen til rådighed for det gode formål.
Billetter kan bestilles på www.teamrynkeby.dk/events.
Indtægten fra begivenheden går ubeskåret til Børnecancerfonden.